|
©2002, Amazing Tours - All Rigths Reserved. Designed By Ricardo Amorim |
|
|
||
|
|
Befolkning
Hovedparten af befolkningen på Azorerne er portugisere, som er efterkommere af det 15. århundredes indvandrere fra Algarve og Minho, med et mindre hollandsk islæt, hovedsageligt fra Flandern. Af økonomiske grunde blev afrikanske slaver aldrig almindelige på Azorerne, eftersom de blev sendt til Brasilien og Caribien. Kun få blev på Azorerne som tjenestefolk, selvom øerne sommetider blev brugt som pejlemærke for skibe med afrikanske slaver.
Siden det 17. århundrede, er mange indbyggere udvandret, hovedsageligt til Brasilien, USA og Canada. Rhode Island og den sydøstlige del af Massachusetts, især byerne New Bedford og Fall River, har været og er fortsat de vigtigste destinationer for udvandrere fra Azorerne. Det nordlige Californien var endestationen for mange af immigranterne fra Massachusetts, som så flyttede videre til San Joaquin Valley. I 1919 var der ca. 300.000 mennesker på Azorerne, mens der var 100.000 mennesker fra Azorerne i USA. Mange flyttede også til Bermuda og Hawaii, før sidstnævnte blev en amerikansk stat. Fra 1961 til 1977 immigrerede omkring 150.000 mennesker fra Azorerne til USA.
Florianópolis og Porto Alegre i den sydlige del af Brasilien blev grundlagt af mennesker fra Azorerne, og de udgjorde over halvdelen af befolkningen i Rio Grande do Sul og Santa Catarina i sidste halvdel af det 18. århundrede.
|
|
|
©2002, Amazing Tours - All Rigths Reserved. Designed By Ricardo Amorim |