©2002, Amazing Tours - All Rigths Reserved. Designed By Ricardo Amorim

 

AMAZING  TOURS

 

                    

Hjem

Udflugt 1

Udflugt 2

Grill-Udflugt

Valgfri Udflugt

Vandreture

Priser

Gæstebog

Billedgalleri

Links

Kontakt

 

 

 Generelle oplysninger om São Miguel

 

Hvordan kommer man til Azorerne

Rejsebestemmelser

Overblik

Sprog

Valuta

Gudstjenester

Helligdage

Indkøb og åbningstider

Dykning og undervandsobservation

Vulkanisme

Monumenter, museer, og biblioteker

Festivaler

Reservation af overnatning

Påklædning 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan kommer man til Azorerne

 

Den bedste måde at rejse til Azorerne på er med fly. Fem lufthavne har internationale forbindelser: Lajes (på Terceira), João Paulo II ( på São Miguel), Castelo Branco (på Faial) samt lufthavnene på Pico og Santa Maria.

Lissabon er transitlufthavn til og fra resten af Europa og verden. Rutefly forbinder Azorerne med Madeira, Porto, USA og Canada. Der er endvidere direkte ruter mellem Ponta Delgada  og Danmark (København), Sverige (Malmø, Gøteborg og Stockholm), Norge (Oslo), Finland (Helsinki), Tyskland (Frankfurt, München), Schweiz (Zürich), Spanien (Madrid) og  England (London).

På grund af Azorernes geografiske position, er øerne populære anløbssteder for transatlantiske cruise skibe og lystbåde.

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejsebestemmelser

 

Azorerne tilhører Portugal, og derfor skal udlændinge være i besiddelse af et gyldigt pas (og i nogle tilfælde et gyldigt visa – dette sidste gælder dog ikke for statsborgere i EU, Schweiz og Liechtenstein).

Statsborgere i lande, med hvilke Portugal ikke har nogen diplomatiske eller konsulære relationer, skal ansøge direkte til de portugisiske myndigheder om et visa.

Indrejse og udrejse (rejsende og bagage) kontrolleres af immigrations- og toldmyndighederne. Der er ikke nogen begrænsning vedrørende indførsel eller udførsel af portugisisk valuta for rejsende, der ankommer eller forlader portugisisk territorium.

Indførsel af kæledyr, planter, våben, køretøjer, såvel som midlertidig indførsel af personlige ejendele, er underlagt speciel lovgivning.

Førere af biler, motorcykler og andre køretøjer (bortset fra cykler), skal have et internationalt førerbevis eller et gyldigt kørekort.

Fartøjers ankomst og afgang bliver kontrolleret af havnefogeden.

 

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sprog

 

Sproget er portugisisk, og på nogle af øerne har det fået en særlig accent med karakteristiske udtryk. Den lokale befolkning er hurtige til at lære sprog, og det er almindeligt at møde nogen, der taler engelsk eller fransk, og nogle gange også tysk.

 

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Påklædning

 

Let beklædning anbefales om sommeren. Om foråret og efteråret er det nødvendigt med tøj til køligere og fugtigere vejr. Om vinteren regner det ofte, selvom vejret er forholdsvist mildt, så derfor er det fornuftigt at medbringe regntøj og varmere overtøj.

 

Tilbage 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valuta

 

Den portugisiske valuta er Euro (€) .

Der er mønter med værdierne €2, €1 samt 50, 20, 10, 5, 2 og 1 cent.

Der er sedler med værdierne €500, €200, €100, €50, €20, €10 og €5.

Man bruger et komma til at adskille Euro fra cent.

Kommer man fra et land, som ikke er med i Euro samarbejdet eller fra et land, hvor Euroen ikke er den nationale valuta, bliver man nødt til at veksle til Euro.

Vekslingen kan kun foregå i banker, som er åbne fra 8.30 til 15.00 hver dag, undtagen lørdage, søndage og helligdage.

Kreditkort accepteres generelt på Azorerne. Forretninger, hoteller o.l., hvor man kan betale med kreditkort, annoncerer dette med opslag.

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gudstjenester

 

Befolkningen på Azorerne er overvejende romersk katolske, og de utallige kirker, kapeller og valfartssteder, som breder sig overalt i øriget, er vidner om dette. De fleste kirker er åbne for offentligheden hver dag, og man kan gå til messe eller gudstjeneste.

Der er nogle enkelte ikke-katolske kristne samfund på nogle af øerne, f.eks. Baptistkirken, Nazaræernes Kirke, Pinsekirken og den Presbyterianske Kirke. Alle disse kirker holder gudstjenester om søndagen.

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helligdage

 

Følgende helligdage er obligatoriske: 1. januar (nytårsdag), 2. april (langfredag), 4. april (påskesøndag), 25. april (Nellikerevolutionsdag/frihedsdagen), 1. maj (Arbejdernes dag), 10. juni (Portugals nationaldag), 11. juni (selvstændighedsdag og ”Corpus Christi” (Kristus legeme), 15. august (Marias himmelfartsdag), 5. oktober (Republikkens dag), 1. november (Algehelgens dag), 1. december (Uafhængighedsdagen), 8. december (Marias undfangelsesdag), 25. december (1. juledag).

De følgende helligdage er valgfrie: hvidetirsdag (februar eller marts) samt lokale, kommunale fest/feriedage.

 

Tilbage 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indkøb og åbningstider

 

Butikkerne pAzorerne er velforsynede, og udbuddet af varer er attraktivt med et fornuftigt prisniveau.

Butikkerne er åbne fra 9.00 – 12.30 og fra 14.00 – 18.30 hver dag, undtagen lørdag og søndag.

Om lørdagen er butikkerne åbne indtil kl. 13, og der er også indkøbscentre og  supermarkeder og nogle butikker med kunsthåndværk, som har åbent i weekenden og på feriedage.

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dykning og undervandsobservation

 

Med et unikt undervandslandskab, tilbyder Azorerne god sigtbarhed under vandet, meget smukke klippeformationer og en mangfoldighed af fiskearter. Adskillige dykkercentre holder til på næsten alle øerne, og sammen med dykkerklubber tilbyder de dykkerudstyr til  både ture, fridykning  og undervandsobservationer. For yderligere informationer, kan man kontakte et lokalt dykkercenter eller en dykkerklub.

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vulkanisme

 

Øernes vulkanske oprindelse og deres udvikling gennem mange millioner år gør dem til et ægte, levende museum, hvor man kan se hundredvis af interessante, vulkanske fænomener. For yderligere information vedrørende observation af vulkaner, kontakt venligst OVGA (Observatório Vulcanológico e Geotérmico dos Açores = Azorernes Vulkanologiske og Geothermiske  Observatorium), Atalhada, i Lagoa kommune på øen São Miguel. www.ovga-azores.org

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Monumenter, museer, og biblioteker

 

De vigtigste monumenter på Azorerne er de utallige kirker, som er blevet bygget gennem tiderne, siden de første folk slog sig ned og til nu.

Det indvendige af kirkerne, dekorerede med guldrelieffer, indlagt med træ og uvurderlige ”azulejos” ( kakler med blå glasur) er rene kunstværker.

Foruden de smukke kirker, findes der en del klostre, af hvilke nogle også er museer. Desuden kan man beundre enkeltheden ved kapeller og hellige skrin, der er spredt over hele øriget.

Værd at bemærke er forterne, borge, monumenter, statuer og buster, som mindesmærker over berømte, historiske navne. Overalt på øerne er der museer, etnografiske og kulturelle centre, hvor man kan beundre malerier og skulpturer, så vel som et udvalg af antikke redskaber og traditionelt værktøj, som giver eksempler på lokal skik og brug.

De offentlige biblioteker er lokaliseret i byerne, hvor de værner om et bredt spektrum af Azorisk kultur.

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Festivaler

 

De populære fester er levende bevis på befolkningens religiøse ånd.

Helligåndsfestivaler, eller Espírito Santo Festivaler, så vel som festerne for landsbyernes lokale helgener, pilgrimsfærden, optogene og sammenkomsterne i det fri, hvor hornorkestre spiller, foregår hovedsageligt mellem maj og september. De er meget vigtige for befolkningen på Azorerne, idet de hovedsageligt er romersk katolske. Festivalerne har deres rod i middelalderlige traditioner, og de bliver typisk afholdt på alle øerne, hvor der er farverige optog og store fester. Som en del af traditionen, bliver suppe og brød delt ud til festdeltagerne. På Terceira og andre øer, danner  ”Imperios” – udsmykkede huse – base for forsyning af folkemasserne.

Man fejrer også karneval på Azorerne. Optog og festspil står i centrum af disse festligheder. Der er levende musik, spraglede kostumer, håndlavede masker og paradevogne

Den største religiøse begivenhed på Azorerne er ”Festa do Senhor Santo Cristo”, som  foregår den 5. søndag efter påske. Pilgrimme fra hele verden samles for at gå i optog bag en afbildning af Kristus. Optoget varer 3 timer og går gennem blomsterdekorerede gader i byen.

Maj måned markerer festivalen ”Senhor Santo Cristo dos Milagres” (mirakler) i Ponta Delgada på øen São Miguel.

”Sanjoaninas” festivalen i Angra do Heroísmo på Terceira bliver holdt i juni til ære for St. Antonio, St. Pedro og St. João, ved en stor religiøs fest.

Der er  traditionelle tyrefægtninger i en arena, såvel som tyre, der slippes løs i gaderne.

Den traditionelle ”tyrefægtning med reb” på torvet stammer fra dengang de første nybyggere slog sig ned og den senere castilianske(spanske) besættelse.

Der er altid en livlig deltagelse, og disse tyrefægtninger er blevet symbol på Sanjoaninas Festen. Sådanne tyrefægtninger ”med reb” er karakteriseret  ved,  at man giver tyrene et reb om halsen, hvorefter man slipper dem løs i landsbyens gader, hvor de løber vildt rundt og udfordres af  de modigste tilskuere.

 ”Nossa Senhora de Lourdes” festivalen, (Vor Frue fra Lourdes – hvalfangernes skytshelgen) begynder i Lajes på øen Pico den sidste søndag i august og fortsætter hele ugen – ”Hvalfangerugen”. Den bliver markeret med sociale og kulturelle begivenheder, som er forbundet med hvalfangertraditionen.

”Festa das Vindimas” (Vinhøst festival) finder sted den første uge i september, og det er en århundreder gammel skik for befolkningen på Pico.

 På øen Corvo fejrer befolkningen deres skytshelgen ”Nossa Senhora dos Milagres” (mirakler) den 15. august hvert år, foruden festivalerne til ære for Helligånden.

”Da Maré de Agosto” festivalen (august havfestival) finder sted hvert år og begynder den 15. august i Praia Formosa på øen Santa Maria.

Og ”Sermana do Mar” (havuge), som næsten udelukkende drejer sig om vandsport, finder sted i august i byen Horta på øen Faial.

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reservation af overnatning

 

Når man checker ind, skal alle turister udfylde en registreringsformular, som angiver personens navn, navnet på hotellet, ankomstdatoen, værelsets pris og antallet af personer på værelset.

Ifølge internationale regler skal man angive, hvor lang tid, man har planlagt at opholde sig på hotellet, og man kan kun forlænge ved at udfylde et nyt kort.

Turisterne  kan vælge mellem mere end 70 overnatningssteder, hvilket giver et udvalg, der imødekommer ens ønsker bedst muligt. Desuden tilbyder de mere end 60 lokale, landlige turistafdelinger kvalitetsophold i naturomgivelser, hvor fortid og fremtid mødes i harmoni.

 

PRISER

En prisliste kan findes på ethvert hotelværelse, og priserne bør inkludere alle afgifter og ydelser.

I særlige tilfælde, som hvis man behøver en ekstra seng, eller hvis der er specielle børnerabatter for børn under 8 år, kan priserne veksle i forhold til det annoncerede. I højsæsonen (1. maj til 31. oktober) stiger priserne.

Alle etablissementer skal have en officiel klagebog. Klager kan også rettes til turistkontoret på hver enkelt  ø eller til den regionale direktør for turisme.

 

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overblik

 

Utallige smukke udsigtspunkter byder på fantastiske scenerier. Den ujævne kystlinje er en blanding af forbjerge, som stikker ud i havet, eller lodrette klipper, der falder direkte ned i havet, eller små beskyttede bugter, som huser spinkle fiskerbåde og store bugter, som er blevet omdannet til havne til brug for skibsfart.

Bjerge og fredfyldte dale dækket med frodig vegetation, betagende smukke søer i udslukte vulkankratere, fumaroler (”røghuller”), gejsere og kilder med varmt vand, imponerende bjergtinder og mystiske grotter, skaber en kontrast til de omhyggeligt dyrkede marker og giver denne øgruppe et varieret landskab, som vanskeligt overgås. Da der ikke er nogen forurening, fremviser landskabet unikke farvetoner, som giver fantastiske forhold for fotografer, som kan arbejde i en atmosfære af absolut fred og ro.

Kombinationen af alle disse faktorer, tillige med et mildt klima og jordbundens specielle sammensætning, giver en fantastisk frodighed, som udmønter sig i en overflod af og en fantastisk variation i den eksotiske plantevækst. Ædeltræ, af hvilket meget er lokalt såsom mahogni og ceder, tropiske frugter som ananas og en overflod af blomster, som f.eks. hortensia, ”ginger lily”, (”ingefær lilje”), hibiscus (”Hawaiiblomst”), rododendron, kamelia, gyvel og azaleaer, så vel som græsningsarealer og afgrøder som te og tobak giver Azorerne en rig botanisk variation.


Faunaen, af hvilken den mest almindelige er kanin, er rig på utallige fuglearter som skovdue, glente, solsort og kanariefugl. Mange mågearter og andre havfugle flyver over et ocean, som er rigt på fisk, af hvilke ”hvid tun”, havål, ansjos, sværdfisk, tun og blå marlin (sejlfisk) er af særlig interesse for sportsfiskere. Hvad angår ”storvildts fiskeri”, bør glæden ved hajfiskeri ikke udelades.
Adskillige arter af havpattedyr er også almindelige i havet omkring Azorerne, særligt delfiner, hvaler og spermacethvaler (især kaskelothvaler).

Azorernes vulkanske oprindelse og øernes udvikling gennem adskillige millioner år har omdannet øgruppen til et levende museum med hundredvis af overraskende, vulkanske fænomener.
Azorernes ”Observatorium for vulkanisme og geotermiske undersøgelser” (OVGA) blev grundlagt d. 1. juni 2000 for at træne og støtte aktiviteter vedrørende vulkanologiske, seismologiske, geotermiske og miljømæssige områder, så vel som træning, genoptræning, og ajourføring af personale fra afdelinger, som ønsker det. Det er en almennyttig videnskabelig, teknisk og kulturel organisation lokaliseret på øen São Miguel, med underafdelinger, laboratorier og videnskabelige afdelinger på andre af øerne.

OVGA (”Observatório Vulcanológico e Geotérmico dos Açores”) holder til i Atalhada (i Lagoa kommune på São Miguel) i to nye bygninger: ”Tenente Coronel José Agostinho Pavilion” eller ”Blok 1” og ”Professor Doutor Frederico Machado Pavilion” eller ”Blok 2”. Desuden er der et alment understøttende værksted og et arkiv med teknisk og videnskabelig litteratur. Opførelsen blev finansieret af Azorernes selvstyrende regering, og bygningerne befinder sig på et landområde doneret af byrådet i Lagoa.

Den nuværende øgruppe, som udgør Azorerne, svarer til en kæmpe, undersøisk plade, som er klemt inde mellem tre store tektoniske plader :den nordamerikanske plade (mod vest) , den eurasiske plade (mod nordøst) og den afrikanske plade (mod syd). Dette område, som har en næsten trekantet form, kaldes ”Azorernes Mikroplade”, og de højeste punkter svarer til de 9 hovedøer med tilhørende småøer. Fiskebankerne, som omkranser disse, er som oftest rester af øer, som er forsvundet enten på grund af erosion, eller fordi havbunden er sunket.

Derfor blev det konkluderet, at alle øerne er af vulkansk oprindelse, og at Azorernes Mikroplade er et resultat af, at Atlanterhavet gennemskæres af en revne fra nord til syd. Det vil sige, at den amerikanske, den eurasiske og den afrikanske kontinentalplade glider fra hinanden. Denne bevægelse skabte, ifølge mange forfattere, sandsynligvis basis for Azorerne for ca. 34 millioner år siden, mens havbunden langsomt øgedes mod vest (den amerikanske side) og øst (den europæiske side), med de store brudzoner, der løber gennem Azorerne, Gibraltar, Nordafrika, Apenninerne osv., der fremkommer mod syd (den afrikanske side).

Af de ældste øer er kun Santa Maria, hvor man kan finde vulkanske formationer, som er over 8 millioner år gamle, tilbage. For ca. 6 millioner år siden blev hele den Azoriske plade jævnet af erosion og sammensatte geologiske bevægelser, og området gennemgik således en fase, som var karakteriseret ved aflejring af marine sedimenter (den berømte Santa Maria kalksten) og af slumrende, vulkansk aktivitet.

For ca. 4 - 5 millioner år siden genvandt vulkanismen på Azorerne nok energi til at gendanne de øvrige øer og småøer i forskellige faser. Formigas småøerne (dannet af undersøisk lava) og Nordeste vulkanerne på São Miguel kom til syne for ca. 4 millioner år siden. De blev efterfulgt at øerne Terceira (ca. 2.5 millioner år siden), São Jorge og Graciosa (ca. 1.5 millioner år siden) og Faial ( Ribeirinha vulkanen – ca. 800.000 år siden). Flores og Corvo, som befinder sig på den amerikanske plade på randen af ”Mikropladen”, brød frem af havet på ca. samme tid. Mærkeligt nok opstod den berømte ø Pico øst for Faial for ca. 260.000 års siden, og den er således den eneste undtagelse fra den gradvise tilsynekomst af Azorerne fra øst mod vest.
Efter at de forskellige øer var dannet som beskrevet ovenover, voksede hver af dem på grund af vulkansk aktivitet i overensstemmelse med regler og ”rytmer”, som stadig er genstand for videnskabelige undersøgelser.
Efter fundet eller opdagelsen af øerne, er mere end 30 udbrud blevet registreret på ”Mikropladen”. De udbrud, som har fundet sted på land, blev kaldt ”mistérios” (mysterier), det vil sige, nye landområder, der var et mysterium for de første nybyggere, så betegnelsen blev en del af det videnskabelige fagsprog. Af alle Azorernes vulkanske ”mysterier”, var Capelinhos på øen Faial i 1958 det seneste og mest berømte.

Azorerne har et stort havområde med en enorm variation af undersøiske bjerge, aktive vulkaner under havoverfladen, komplekse økosystemer og livsformer. Øerne er de højeste tinder i en udbredt kæde af undersøiske bjerge på den Midtatlantiske Højderyg.
Disse undersøiske bjergrygge er værter for en ekstraordinær biologisk rigdom. Et bemærkelsesværdigt eksempel er ”D. João de Castro Bankerne”, et undersøiske bjergområde mellem øerne São Miguel og Terceira.

Azorerne repræsenterer også et meget vigtigt område vedrørende undersøgelser af dybhavets
hydrotermiske væld”, (udstrømninger i dybhavet af 20-400 °C varmt, næringsrigt vand). Adskillige interessante ”bio-samfund” blev for nyligt opdaget ved de hydrotermiske lokaliteter ”Lucky Strike” og Menez Gwen”, som befinder sig indenfor Azorernes suveræne, økonomiske zone.
Fem hydrotermiske væld er blev identificeret (Lucky Strike blev opdaget i 1992, Menez Gwen i 1994, Rainbow i 1997, Saldanha i 1998 og Ewan i 2006), og de er alle udnævnt til beskyttede områder. De befinder sig syd for øgruppen og er blevet grundigt undersøgt af videnskabsmænd. NGO organisationen WWF (Verdensnaturfonden) belønnede Azorerne med ”Gift to the Earth” (gave til jorden) prisen for deres bidrag til bevarelsen af disse marine økosystemer.

Dusinvis af naturreservater, beskyttede landskaber, rekreationsområder i skove og parker på alle ni øer, bekræfter de anstrengelser, som den regionale regering har gjort for at bevare øgruppens økosystem. Af den grund har Azorerne modtaget en ærefuld omtale fra organisationen for europæisk turisme og miljø.

I tilgift til dette er der opført andre anlæg som f.eks. : ”Gruta das Torres” (Torres grotten), ”Casa da Montanha do Pico” (Picos bjerghytte), ”Centro Interpretação Ambiental e Cultural da Ilha do Corvo” (Center for miljømæssige og kulturelle tolkninger af Corvo) og ”Centro de Visitação do Jardim Botânico do Faial” (besøgscentret for Faials botaniske have).
Snart vil følgende blive åbnet: “Virtual Aquarium” (det virtuelle akvarium) og “Dabney House” (begge i Faial), “Environmental Interpretation Centres of the Furnado Enxofre” (center for miljømæssige tolkninger på Graciosa), ”Fajã de Santo Cristo” (på São Jorge), ”Gruta do Carvão” (grotte på São Miguel) og ”Fábrica do Boqueirão” (på Flores). Det Internationale Koordinationsråd under UNESCO programmet “Mennesket og biosfæren” har klassificeret øerne Graciosa og Corvo som biosfære reservater. Udover biosfære reservaterne har Azorerne klassificerede områder, som er internationalt anerkendte af miljømæssige årsager ifølge lovgrundlaget for ”Natura 2000 Network” , UNESCO ”World Heritage” (UNESCO verdensarv), RAMSAR områder og de beskyttede Marineområder under OPSAR konventionen.
De nuværende 106 klassificerede områder på Azorerne er ved at blive erstattet af ni naturparker (én på hver ø) og en Marinepark. I mellemtiden er naturparkerne på øerne Pico og São Miguel blevet opført og varetager nu de fredede områder på disse øer.
Det er målet for ”Center for miljømæssige og kulturelle tolkninger af Corvo” at reklamere for de forskellige farver og de endeløse former og variationer i livsrytmer, som afspejler både landet og de maritime omgivelser på den mindste ø i Azorerne.
Interessante bygninger, typiske vindmøller af flamsk oprindelse, kirker og kunstskatte af stor værdi er levende bevis på Azorernes historie, hvor viljestyrke og folkets værdighed forblev uforandret gennem tiderne.
Stærke, folkelige traditioner som dans og sang, munter ”tyrefægtning med reb” og karakteristiske kostumer så vel som dybt forankrede religiøse overbevisninger har foranlediget opførelsen af mange kirke og skabt grundlag for optog i løbet af året, og dette er en del af eksistensgrundlaget for dette gæstfrie og ukomplicerede folk.

Øgruppen Azorerne blev, grundet dets rige historiske fortid og dets traditioner, som er dybt rodfæstet i befolkningen, en vigtig målestok vedrørende kunst og kunsthåndværk. Mænd og kvinder udviklede og bibeholdt gennem tiderne håndværksteknikker med århundredegamle traditioner.
Eftersom håndværket på Azorerne ikke var påvirket af omverdenen grundet øgruppens placering, blev det noget ensrettet, idet man brugte enkle materialer som træ, hvaltænder og knogler, fiskeskæl, basalt sten, ler, hortensia ved og majsblade.
Håndværksskoler findes overalt på Azorerne, og der er håndværkere, som ønsker at bevare de stadigt levende traditioner, som stammer fra koloniseringen af disse 9 vidunderlige øer.
 

Tilbage

 

 

Historie

Geografi

Geologi

Befolkning

S. Miguel Inf

Gastronomi

©2002, Amazing Tours - All Rigths Reserved. Designed By Ricardo Amorim